Set fra magtens centrum er jyderne et obsternasigt og oprørsk folkefærd. Sådan har det været i århundreder. Tænk bare på, hvordan det gik Knud den Hellige. Ganske vist har de gæve jyder modereret deres virkemidler betydeligt, efterhånden som sæd og skik er mildnet – men alligevel!
For hundrede år siden var den gal igen, om end i en mindre skala. Dansk Touristforening var blevet oprettet i 1888 i København som en følge af succesen med den nordiske udstilling.
Turistforeningsidéen bredte sig hurtigt ud over landet, og i 1905 var der 18 uden for København. Randers var den nyeste; den har netop fejret 100-års jubilæum med en reception i det store og velfungerende turistbureau på Tørvebryggen og har det så godt som nogen sinde.
De 11 af turistforeningerne lå i Jylland, og jyderne følte, at der var vel meget københavneri i turismeindsatsen. Jyderne havde jo en helt anden type turister end hovedstaden; men de fleste projekter var centreret om København, og jyderne måtte betale til dem, uden at de selv syntes, at de fik noget videre ud af det.
Det synes de stadig ikke, selv om Wonderful Copenhagen (WoCo) fremfører de samme argumenter som sin forgænger for hundrede år siden, nemlig at en krone investeret i københavnsk turisme har en lavineeffekt på resten af landet, mens en krone til badeboldturismen ikke har nær samme virkning.
I 1905 førte striden til dannelsen af den sagnomspundne Samvirkende jyske Turistforeninger (SjT). Det gavnede nok jyderne, men det er tvivlsomt, om det gavnede den samlede indsats. Det gik, som det plejer at gøre, når kampen mod naboen overskygger formålet med det, man egentlig er sat i verden for at lave.
I hundredåret for det jyske turismeoprør kan vi i dansk turisme se tilbage på et årti eller mere, der har været præget af manglende evne og vilje til at stå sammen. Ganske symbolsk blev Turismens Fællesråd, der skulle have været den koordinerende kraft, og Turismens Udviklingscenter, der skulle have været den inspirerende, nedlagt i perioden, samtidig med at Danmarks Turistråd mistede sin centrale rolle.
Brancheorganisationerne gjorde sig i højere grad gældende i et spil om, hvem der skulle bestemme i dansk turisme, og de nye regionsselskaber skulle med Wonderful Copenhagen som frontløber også sikre deres eksistensberettigelse. Nogle få har kørt dette selvstændighedsløb med succes.
I samme periode er overnatningerne faldet med 16 pct. Statens bevillinger til turismen er også faldet til et kritisk lavt niveau. Rammebetingelserne er ikke blevet bedre, bortset fra at campinghytter er blevet tilladt; og til trods for Danmarks Turistråds ihærdige bestræbelser på i sidste halvdel af halvfemserne at vække de ledende politikeres interesse for turismen, er den ikke blevet bedre. Mange steder er det også smittet af på de lokale forhold. Hvornår har turisme sidst været nævnt som et valgtema?
Men når pendulet er svinget til den ene side, vil det også svinge tilbage, og det er, hvad det gør!
VisitDenmark (VDK) har vist vilje og evne til at være »radar og megafon« og til igen at påtage sig opgaver, som ikke direkte har med markedsføring at gøre, men som er betydningsfulde for dansk turismes fremtid. Turismens Samarbejdsforum er, hvad navnet indikerer, og ikke et modarbejdsforum.
Regionsselskaberne står over for en usikker fremtid, der får dem til at rykke sammen. Friluftsrådets medlemmer ser ikke længere turismen som en trussel mod naturen. Selv kulturlivet opfatter turismen som en samarbejdspartner, der kan støtte dem og give flere besøgende. Nu må vi alle håbe, at regeringen også har mærket disse nye vinde, og at det afspejles i den forventede turismeredegørelse i slutningen af dette år.
Kommunalreformen vil betyde ændringer – men også muligheder! – for at styrke turismen i de nye større regioner og kommuner; men de muligheder kan bedst udnyttes, hvis turismens aktører også står sammen i kommuner og regioner.
Kan vi lægge særinteresserne til side sammen med mistroen og samarbejde om fælles mål og fælles planer, vil respekten for turismen blandt politikerne og i erhvervslivet, i detailhandelen og blandt alle de, der lever af turisme, også stige til gavn for turismen i vore kommuner og regioner.
Muligheden er der i sjælden grad – grib den!
I SdT gør vi, hvad vi kan.
Palle Ømark
Formand for SdT