Er tiden inde til et navneskifte? Deltag i debatten på SdT's årsmøde i Randers 25. april 2008 og læs formandens debatoplæg i det seneste nummer af Nyhedsbladet.
Op gennem tiden er der jævnligt gennemført vedtægtsændringer og udformet nye formålsparagraffer, der har bragt såvel de enkelte turistforeningers som SdT's organisation og arbejde i overensstemmelse med omgivelsernes krav. En sådan øvelse pågår netop nu i bestyrelsen omkring tilpasning af eksisterende vedtægter til den situation, hvor også organisationer ud over turistforeninger kunne blive optaget som medlemmer.
Som det tidligere har været bragt på bane i Nyhedsbladet, kunne nævnte tilpasning af vedtægterne fremprovokere overvejelser om et navneskift for foreningen til Samvirkende dansk Turisme – SdT.
Samvirkende danske Turistforeningers virke fremover – såvel eventuelle vedtægtsændringer
som navneskift – vil ganske sikkert blive punkter på dagsordenen for SdT's ÅRSMØDE fredag 25. april 2008 på Erhvervsakademiet i Randers.
Læs mere i seneste nummer af Nyhedsbladet