10.07.2008 Gæster, turister eller oplevelsesforbrugere?
Hvad er egentlig forskellen? spørger borgmester Olav Juul Gaarn Larsen, Læsø Kommune.
Af borgmester Olav Juul Gaarn Larsen, Læsø Kommune
Gæster skal først og fremmest inviteres. Det betyder, at gæsterne er velkomne, og værten glæder sig til, de kommer. Men det betyder også, at der skal være en vært, der viser frem og præsenterer beværtningen.
Vi kender begreberne »badegæster« og »sommergæster«, hvor man inviterede bredt, og hvor værten mod betaling viste frem og beværtede med det bedste, stedet kunne præstere. Men det var, før verden gik af lave!
Nu om dage er det mest brugte begreb »turister«. Turisterne kommer enten af nysgerrighed eller bliver lokket til med overdrevne positive reklamer, fordi vi gerne vil have deres penge.
Turister kan finde på at stille krav. De kræver genkendelighed og elementer af det, de har, der hvor de kommer fra. Sommerhuset skal som minimum have den samme tekniske standard som boligen derhjemme. De varer, de forbruger og holder af, skal kunne købes i nærheden – de tager så at sige bare »sommertøjet« på.
Den sidste gruppe har jeg valgt at kalde »oplevelsesforbrugere«. De betjener sig af den stadigt voksende oplevelsesindustri. En industri, der ved hjælp af store investeringer og på baggrund af markedsanalyser og bæredygtighedsberegninger skaber oplevelsesmiljøer. De konkurrerer om at tiltrække så mange forbrugere til deres koncepter, at det bliver økonomisk overkommeligt for den enkelte, samtidig med at det giver et afkast til investorerne.
Det er midt i al den begrebsforvirring, vi skal gøre op med os selv, hvor vi står, og hvad vi vil! De tre begreber, som vi under ét i daglig tale kalder »turisme«, er et godt supplement til hinanden. Det, som vi skal gøre op med os selv, er, hvor vil vi lægge vægten, og hvad vil vi investere vores tid, penge og engagement i. Skal det være forbrugere, turister eller gæster?
Turistindustrien har mange gode ensartede kvalitetstilbud til fornuftige priser. Den kan skabe sine miljøer hvor som helst og kræver ingen lokal autencitet. Turister og gæster er i langt højere grad knyttet til det lokale. De kræver autencitet, og den kan man ikke investere sig til – den skal være der i forvejen. Risikoen er, at autenciteten forsvinder i takt med affolkningen af landdistrikterne og yderområderne. Affolkningen af disse områder er et resultat af, at erhvervsgrundlaget for andre erhverv end turismen systematisk er blevet fjernet i en meget lang årrække på grund af by- og landzoneloven.
Vi tænker måske ikke så meget på det i dagligdagen, men der er nogle grundelementer i turismen, der er urgamle. De bygger alle sammen på nysgerrighed. Hvordan ser der ud? Hvordan er de, der bor der? Hvad kan jeg købe, som jeg ikke kan købe derhjemme? Og sidst, men ikke mindst: Hvad spiser de lokale?
Jeg mener, det er vigtigt, at vi ude i ferielandet har en lokalbefolkning med sin egen kultur, så gæsterne ikke bare kommer til noget, men er på besøg hos nogen. Sidstnævnte er nok det mest sårbare i vores turisme. Der er stor forskel på, om vi laver en fest eller et arrangement for os selv, som vore gæster er velkomne til at deltage i, eller vi ved alle mulige tiltag forsøger at ryste så mange penge ud af turisterne, så vi til sidst ikke aner, hvem vi selv er. Kunsten må være, at vi driver turismen – ikke at vi lader turismen drive os!