24.11.2009 NATUREN byder dig VELKOMMEN

Bestyrelsen for Samvirkende danske Turistforeninger har besluttet at udmelde og igangsætte et arbejdsprojekt med start primo 2010.


På vej mod en indsats for naturen:

NATUREN byder dig VELKOMMEN

Bestyrelsen for Samvirkende danske Turistforeninger har besluttet at udmelde og igangsætte et arbejdsprojekt med start primo 2010.

Vi vil hermed forsøge at give vore medlemmer et bredere og bedre kendskab til naturen.

SdT har friluftsliv som en meget vigtig faktor i vores arbejde, hvilket også samarbejdet med en række friluftsorganisationer vidner om.

Ordene … »turistindsats med grøn profil« optræder som en undertitel hos SdT, og det forpligter også til at gøre en indsats.

Vi mener, at vi hermed vil kunne give nogle gode bud på, hvordan de enkelte turistforeninger vil kunne integrere disse informationer over for medlemmerne, så foreningerne også hermed i højere grad vil kunne leve videre som selvstændige foreninger – i en tid, hvor sammenlægninger og fusioner er i høj kurs på diverse generalforsamlinger. Det er vigtigt at gøre noget ud af den del af turistforeningerne, der hedder medlemmer, og det er vigtigt at øge informationsniveauet.

Det vil forhåbentlig også kunne munde ud i et bedre samarbejde med de lokale friluftsorganisationer.

NATUREN byder dig VELKOMMEN er arbejdstitlen, og den vil vore medlemmer komme til at høre ret så meget nærmere om i løbet af året 2010, hvor processen vil finde sted.

Vi er gået bort fra at udarbejde et egentligt hæfte om emnet, men vil ret så logisk benytte vores hjemmeside – med link til dette aktuelle emne. Vi kan hermed hurtigt revidere oplysninger og facts, så vi hele tiden er up to date med informationerne.

Samtidigt forudsætter vi et samarbejde med vores medlemsforeninger, som vi gerne ser bidrage med diverse indspark.

Den nærmere handlingsplan vil snarest blive beskrevet, men målet er, at de enkelte friluftsorganisationer skal disponere over de relevante afsnit.

Det er alt sammen lidt af et pionérarbejde for SdT, og vi vil snarest informere yderligere.

Kjeld Larsen
næstformand SdT


NYHEDER
BUREAU-AUTORISATION
AUTORISEREDE TURISTBUREAUER
KORT MED MARKERINGER

FORSIDE / PROFIL / KONTAKT & SERVICE / BESTYRELSE / DEBAT / LINKS